DYNEEMA

Viser 4 resultater

Ultra stærk Dyneema
Vi har valgt at sælge disse fantastiske Dyneema/UHMwPE yachtliner med uovertruffen styrke og næsten ingen stræk, da de passer fantastisk til vores højtydende og meget formstabile sejl.

Også her har vi lavet aftaler direkte med fabrikken, som sikrer at vi kan sælge dem uden at de “sprænger budgettet”. Noget der ligner 30-40% eller mere under markedspris.

En 100% Dyneema / UHMwPE kerne er 15 gange stærkere end stål og har under 1,5% stræk – og flyder på vandet!

Vi vil gå så langt som at sige, at du faktisk vil opleve en ny verden på din båd med Dyneema/UHMwPE, verdens stærkeste fiber.
Dyneema/UHMwPE tov revolutionerer sejlbåden, uanset om det er til crusing, racing eller Bluewater sejlads og tilbyder en unik kombination af letvægtsline og uovertruffen styrke.

Dette innovative tovværk fører til betydelig øget styrke på fald og skøder mm., strækker sig maksimalt 1,5% ved fuld belastning, og ikke mindst vægtbesparelser i masten og den samlede vægt på båden, og minimerer behovet for ustandselig trimning ved forskellig belastning, i forhold til almindeligt Polyestertov, der strækker sig helt op til 4,5% allerede ved forholdsvis små belastninger.

Fordele ved Dyneema / UHMwPE tovværk til sejlbåde:
> Vejer mindre, som derved reducerer vægten i masten og på hele den samlede vægt på hele båden.
> Mulighed for at vælge mindre diameter på linen, som derved også medvirker til endnu mindre vægt.
> Minimerer behovet for justering af fald og trimliner på grund af minimal stræk på max. 1,5%.
> Modvirker for løs faldspænding som derved sikrer mindre krængning og øget hastighed.
> Medvirker til at opretholde perfekt sejlform og trim, på grund af minimalt stræk og den ultra lette vægt.
> Nem splejsning: Dyneema/UHMwPE liner er generelt nemme at splejse og håndtere.
> Holdbar med fremragende UV- og kemikalieresistens.
> Er skabt til langvarigt brug i det maritime miljø.

Fås som line med 100% Dyneema/UHMwPE kerne med Polyesterovertræk:
Ideel til bl.a. fald og skøder og giver en fantastisk holdbar line med styrke og sikkerhed.
Den smidige Polyester strømpe har godt bid i aflasteren og på spillet og er samtidig behagelig at håndtere, og med en inderkerne der giver den fantastiske styrke.
Fås i seks forskellige mix-farver i diametre på 6 mm, 8 mm, 10 mm og 12 mm.

Fås også som line med 100% ren Dyneema/UHMwPE uden strømpe:
Til vægtkritiske anvendelser, f.eks. agterstag, Kickingstrap, bovline til bovspryd mv.
Denne Dyneema/UHMwPE line uden strømpe har maksimal styrke-til-vægt-forhold.
En 10 mm line i denne kvalitet har “Breaking Load” på hele 10,6 ton!
Fås i grå med diametre på 6 mm, 8 mm og 10 mm.

Hvorfor har vi udelukkende valgt liner, hvor kernen er fremstillet af 100% Dyneema/UHMwPE uden at være blandet op med langt billigere Polyester fibre?
Årsagen er, at hvis man blander Dyneema kernen med f.eks. 50% Polyester, strækker fibrene sig forskelligt i samme kerne, og derved nedsættes brudstyrken drastisk. I teorien er det faktisk kun 50% Dyneema kernen, der giver den egentlige styrke, da Polyesteren strækker sig langt mere under belastning og derved ikke medvirker særligt meget til styrken sammen med Dyneema kernen.

Derfor har vi valgt udelukkende at koncentrere os om liner fremstillet med 100% Dyneema/UHMwPE kerne – men så bare til den rigtige pris, der “ikke sprænger budgettet”.